|
Настоящий Ганзен |
||
|
Андерсен и Ганзен: Предисловие для русскоязычного. В 1899 вышло второе издание Собрания сочинений Андерсена в переводе А. и П. Ганзен, где буква А показывает, кроме галантности мужа и настоящего переводчика, быть может чуть большего. По крайней мере Анна Васильевна потом хвасталась, что перевод стихов принадлежит ей. Как бы то ни было, а справедливо считают, что переводы Ганзена с датского на русский лучшие, что ни на есть. А это при том, что мало кто знает настоящий Ганзенский перевод, хотя в современной России можно купить сколько угодно бумажных так называемых Ганзенских переводов а в электронных небесах читать их уйма. Все это с одним исклучением является коммунистическим Ганзеном, то есть урезанный и с произвольными переделками текст Андерсена. Позорным знаком этого издеватедства над Андерсеном и П. Ганзеном является подпись А. Ганзен без П. Но есть в российских электронных небесах одно единственное место где можно читать настоящий Ганзенский перевод 1899 г.: вот оно. Вот как получилось эта стыднейшая история для взрослых. Когда в 1917 разигралась буря, Петр Ганзен благополучно успел вернуться в Данию, а Анна Ганзен осталась и после несколько месяцев под чекистской опекой знала, что к чему, и сумела ужиться с варварской властю. Обоим это было выгодно: она хотела выжить, власть же хотела подмогу в созданию нового, для режима безопасного Андерсена, и каждый добился своего. Ей деньги и жилплощадь, титулы и почести, ее не трогали, когда выслали буржуйский Ленинград в голую казахстаньскую степь; власти той искаженный Андерсен, подкроен под комдетей и безголовых комвзрослых. Все былы тогда вроде рады, а теперь вроде всем все равно. Я же, надеясь, что в России не ведают лучше, чем говорят и пишут, как мог собственным умом и собственной рукой переделал 67 "переводов" А. Ганзен в перевод А. и П. Ганзен 1899 г. Анна Ганзен работала на трех литературных фронтах: 1: Первым делом она, как поручили, убрала все ненужное Андерсенское. Все, что могло не ускорять переход в светлое будущее. Все "божее" она вырезала, а это немалая была работа, так как "божего" у Андерсена много, и то почти всегда на видном месте. 2: Но все-таки это не работа на целые года и Анна Ганзен стала усердно бить баклуши, как многие в Союзе делая вид, что чем-то да и занята. То она без причин меняла в фразах порядок слов, то она без причин меняла слова на синонимы, а с особой жестокостю она истребляла буржуазный знак ; 3: В редких случаях она сумела поправить разумно и, конечно, она переписала переводы под новое правописание. Все урезанное и переписанное под цифром 1 я вернул вид 1899 г. Разумную Анну под цифром 3 я оставил как у А. Ганзен. Все безделишки под цифром 2 я хотел было тоже вернуть в вид 1899 г. но я не ручаюсь, что это мне удалось. Все-таки это было работа в размере "бегемота из болота". Наглядным примером всего этого является название сказок. Во многих местах их двое, а в таком случае настоящее название второе, название же сопутчицы А. Ганзен стоит на незаслуженным первом месте. PS: Бог весть почему Peter Hansen по-русски писал свою фамилию с немецского произношения. |
||
|
H. C. Andersen på russisk
Eventyrene, H. C. Andersens eventyr er så levende i Rusland, som de er her. De har deres egen Andersen, fire bind oversættelse fra slutningen af nittende århundrede lavet af det dansk-russiske ægtepar Ganzen, og den har de det, som floskelfyrsterne siger det, godt med. Eller rettere sagt havde, for kommunisterne har gjort, hvad de kunne for at ødelægge Andersen, da de nu ikke kunne forbyde ham, som de gjorde med næsten al god udenlandsk litteratur. Men lad os tage det fra begyndelsen. Peter Emanuel Hansen, 1846-1930, der i 1871 blev sendt til Rusland af Store Nordiske Telegrafkompagni, blev efter kun få år opfordtet til at gå i den russiske stats tjeneste, hvor han under navnet Pjotr Gotfridovitj Ganzen tjente sig op til adelskab og titel af virkelig statsråd, der svarede til generalsrang, dvs op i den øverste top. Så vidt, så godt, men den dygtige administrator kunne mere end nusse med papir. Han lærte sig selvfølgelig russisk til fuldkommenhed, og da han var levende interesseret i litteratur, begyndte han som den første at formidle mellem Skandinavien og Rusland uden at skyde et andet sprog, først og fremmest tysk, ind imellem. Han oversatte til og fra russisk til og fra dansk-norsk, der jo var et sprog den gang, samt svensk. Det er ikke uden grund, han, som eneste dansker, er optaget det russiske forfatterleksikon og at han vekslede breve med flere af de store russiske forfattere. Han fik til dette arbejde stor hjælp af Anna Vasiljevna Vasiljeva, 1869-1942, som han giftede sig med i 1888. I hvert fald stod hun på titelbladet ved den store udgave af Andersen 1894, der blev kom i andet oplag 1899. Hun har nok hjulpet ham med at finpudse til russisk. Kierkegaard, Brandes, Høffding, Peter Emanuels interesser strakte sig vidt og han var flittig. Russerne stiftede gennem ham bekendtskab med det bedste i dansk åndsliv og tænkning, indtil kommunisterne fejede alt af bordet som borgerlige fordomme. Men Andersen havde fået for stærk en plads i den russiske bevidstehed til at kunne forbydes, så han måtte have - og han fik særbehandling.For dert første blev han forvist til skabet "børnebøger". Styret ville ikke løbe nogen risiko for at voksne begyndte at tænke ud fra Andersens verden. Dernæst gik man i gang med en bevidst forvrængning af Andersen, og i dette arbejde fik de desværre god hjælp af Anna Ganzen. Lad os se altså på, hvad kommunisternes magtovertagelse kostede familien Ganzen. Peter Emanuel vendte hjem allerede ved uvejrets begyndelse i 1917 og genså aldrig Rusland. Med sine to koner havde han fire børn, en søn gik til grunde under borgerkrigen, en søn og en datter fandt tilflugt i Letland, og den yngste datter på tretten år samt Anna Vasiljevna havnede i et af det hemmelige politis fængsler juni 1919. Det er uvist hvorfor, men som nogle af de få slap de levende ud i december, og Anna Vasiljevna havde lært sin lektie. Op til sin død gjorde hun sin pligt mod Andersen og mandens oversættelse, mens kommunisterne overdængede hende med titler hædersbevisninger. Støder man altså på en russisk oversættelse af Andersen skal man se sig for. Alle oversættelser, der ikke er af Ganzen er dårligere, dårligere end selv Anna Ganzens kommunistiske Andersen, der kan kendes ved at kun Anna Ganzen står som oversætter. Den er kun værd at købe, hvis man ikke kan finde Andersen fra 1899, dvs det sidste oplag af den rigtige, men jeg kender ingen genoptryk af den oprindelige Ganzen. På nettet hersker rent anarki, under kommunismen gjaldt ingen forfatterrettigheder, og for Andersen betyder det kaos. Under navnet Ganzen, det sælger godt, gemmer sig ofte andres oversættelser og ellers er det, som for de trykte udgaver, Anna Ganzens kommunistiske udgave. Jeg kender kun en russisksproget side, der giver smagsprøver på den rigtige Ganzen i htm, samt, takket være Google, hele firebindsudgaven fra 1899 i pdf. Den fortjener sin hædersplads her. I min første udgave af siden roste jeg Naukas videnskabelige udgave Ganzen fra 1983. Den ros trækker jeg tilbage. Det er den bedste udgave af Anna Ganzen, ikke mere. De 67 eventyr nedenunder er alle med håndkraft rettet tilbage til udgaven fra 1899. Dels har jeg ikke adgang til noget program der fra kyrillisk pdf kan lave doc eller andet format, som kan bruges til grundlag for htm, dels ligger der en russisk retskrivningsreform mellem 1898 og nutiden. Den kan du læse om her. Anna Ganzens udgave af Andersen har følgende særtræk: 1: Alt, først og fremmest Gud og hvad dertil hører, kommunister ikke kan lide er barberet væk. Nogle steder er det hele afsnit eller vers, andre tider enkelte ord. Til tider er ord, der kunne lede tanken hen på den forhadte Gud og hans væsen omskrevet. 2: Anna Ganzen lod som om hun oversatte på ny ved i stor udstrækning at kløve hår. Utallige steder er semikolon erstattet med punktum, ordstillingen let ændret eller et ord erstattet med et synonym. 3: Enkelte steder har hun virkelig forbedret oversættelsen fra 1899. Der kom jo efterhånde danske videnskabelige udgaver af Andersen og dem har hun haft kendskab til. I min udgave har jeg genoprettet alt i 1 og ladet alt i 3 blive. Som en lille morsomhed kan jeg sige at i et af eventyrene fandt jeg en fejl, Anna Ganzen ikke har rettet. Det har jeg der gjort opmærksom på. Hvad angår 2 har jeg som hovedregel rettet tilbage, men da jeg forstod, hvad hendes "arbejde" gik ud på, måtte jeg vige delvis af. I kan se hvorfor ved at lægge mærke til eventyrenes russiske navne. Mange stedeer er der to, og i så fald er øverste navn altid Anna Ganzens. Alene ved at kikke denne række igennem kan man se Anna Ganzen i al hendes vælde. PS: Navnet Ganzen medfører naturligt tanker. Gans Hristian Andersen siger russerne som følge af en nu heldigvis forladt, meget uheldig gengivelse af danske lyde, men hvorfor gengive Hansen med z, dvs stemt s? Jeg ved ikke om Peter Emanuel har lavet social opstigning på ryggen af eget efternavn, den slags går selvfølgelig også i Rusland, eller han bare har benyttet den godt kendte tyske udtale af navnet? Vi får det nok aldrig at vide. Du kan finde en udførlig sammenligning af Ganzens oversættelse af "Den lille Pige med Svovlstikkerne" og en moderne her. Du kan finde en udførlig sammenligning af Ganzens oversættelse af "Det er ganske vist!" og en moderne her. Du kan finde en udførlig sammenligning af Ganzens oversættelse af "Gaardhanen og Veirhanen" og en moderne her. Du kan finde en udførlig sammenligning af Ganzens oversættelse af "Hvad man kan hitte på" og en moderne her. Mit foredrag: H. C. Andersen i Rusland, ligger her. Du kan finde Fyrtøjet læst på russisk her. Teksten afviger kun en smule fra A. Ganzen. |
||
| 1835 | Fyrtøiet | Огниво |
| 1835 | Lille Claus og store Claus | Маленький
Клаус и
большой Клаус Николай и Николка |
| 1835 | Prindsessen paa Ærten | Принцесса на горошине |
| 1835 | Den lille Idas Blomster | Цветы
маленькой Иды Идочкины цветы |
| 1835 | Tommelise | Дюймовочка Лизок с вершок |
| 1837 | Den lille Havfrue | Русалочка |
| 1837 | Keiserens nye Klæder | Новый наряд короля |
| 1838 | Gaaseurten | Ромашка |
| 1838 | Den standhaftige Tinsoldat | Стойкий оловянный солдатик |
| 1838 | De vilde Svaner | Дикие лебеди |
| 1841 | Ole Lukøie | Оле-Лукойе Оле-Закрой глазки |
| 1841 | Svinedrengen | Свинопас |
| 1843 | Nattergalen | Соловей |
| 1843 | Kjærestefolkene | Жених
и невеста Парочка |
| 1843 | Den grimme Ælling | Гадкий
утёнок Безобразный утёнок |
| 1844 | Grantræet | Ель |
| 1844 | Sneedronningen | Снежная королева |
| 1844 | Hyldemoer | Бузинная матушка |
| 1845 | De røde Skoe | Красные башмаки |
| 1845 | Springfyrene | Прыгуны |
| 1845 | Hyrdinden og Skorsteensfeieren | Пастушка и трубочист |
| 1845 | Klokken | Колокол |
| 1847 | Den gamle Gadeløgte | Старый уличный фонарь |
| 1847 | Stoppenaalen | Штопальная игла |
| 1847 | Skyggen | Тень |
| 1848 | Den lille Pige med Svovlstikkerne | Девочка со спичками |
| 1848 | Historien om en Moder | История
одной матери Мать |
| 1848 | Flipperne | Воротничок |
| 1851 | "Der er Forskel" | "Есть же разница!" |
| 1852 | Det er ganske vist! | Истинная правда |
| 1852 | Hjertesorg | Сердечное горе |
| 1852 | "Alt på sin rette Plads!" | Всему своё место! |
| 1852 | Nissen hos Spekhøkeren | Домовой
у лавочника Домовой мелочного торговца |
| 1852 | Fem fra en Ærtebælg | Пятеро
из одного стручка Пять из одного стручка |
| 1852 | "Hun duede ikke" | "Пропащая" |
| 1853 | To Jomfruer | Две девицы |
| 1855 | Et blad fra Himlen | Отпрыск райского растения |
| 1855 | Klods-Hans | Ганс
Чурбан Иванушка-Дурачок |
| 1858 | Suppe paa en Pølsepind | Суп из колбасной палочки |
| 1858 | "Noget" | "Кое-что" |
| 1858 | Dynd-Kongens Datter | Дочь болотного царя |
| 1858 | Hurtigløberne | Скороходы |
| 1858 | Klokkedybet | Колокольный
омут Колокольная бездна |
| 1859 | Vinden
fortæller om Valdemar Daae og has Døttre |
Ветер
рассказывает о Вальдемаре До и его дочерях |
| 1859 | Pigen, som trådte på Brødet | Девочка,
которая наступила на хлеб Девочка наступившая на хлеб |
| 1859 | Anne Lisbeth | Анне
Лисбет Анна-Лисбета |
| 1859 | Gaardhanen og Vejrhanen | Дворовый петух и флюгерный |
| 1861 | Skarnbassen | Навозный жук |
| 1861 | Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige | Что
муженёк ни сделает, всё хорошо Уж что муженёк сделает, то и ладно |
| 1861 | Sneemanden | Снеговик Снегур |
| 1861 | Sommerfuglen | Мотылёк |
| 1861 | Sneglen og Rosenhækken | Улитка и розовый куст |
| 1865 | Vejrmøllen | Ветряная мельница |
| 1865 | Guldskat | Золотой мальчик |
| 1865 | Stormen flytter Skilt | Буря перемещает вывески |
| 1866 | Gjemt er ikke glemt | Скрыто – не забыто! |
| 1866 | Skrubtudsen | Жаба |
| 1867 | Nissen og Madammen | Домовой и хозяйка |
| 1868 | Marionetspilleren | Директор кукольного театра |
| 1869 | Hønse-Grethes Famimilie | Предки птичницы Греты |
| 1869 | Hvad Tidselen oplevede | Судьба
репейника Доля репейника |
| 1869 | Hvad man kan hitte paa | Что можно придумать |
| 1870 | Lysene | Свечи |
| 1871 | "Dandse, dandse Dukke min!" | «Пляши куколка, пляши!» |
| 1872 | Gartneren og Herskabet | Садовник и господа |
| 1872 | Hvad gamle Johanne fortalte | О чём рассказывала старуха Иоганна |
| 1872 | Tante Tandpine | Тётушка зубная боль |