Kirkens år
Den femte af syv sider om den russiske kirke
Så inden vi går i gang, må vi hellere lade dem komme til orde.
Nedenstående er en oversættelse fra "Pravoslavije dlja vseh", "Ortodoksi for hvermand", Moskva 2000:
"Den af den Ortodokse Kirke anvendte julianske kalender,
den såkaldte "gamle stil", er nok mindre nøjagtig i sin beskrivelse af jordens gang om solen,
end den borgerlige, gregorianske, forskellen er nu tretten dage,
men den passer imidlertid betydeligt bedre til månekalenderen, hvoraf påskefesten afhænger."
Efter min bedste overbevisning er dette noget guddommeligt vås,
der som på djævelens tilskyndelse roder månes gang om jorden sammen med jordens om solen,
og forfatteren samler da også sine begrundelser sammen i det vidunderlige udtryk "kirkelig videnskab".
Mod sådan hellig enfold er forstanden magtesløs,
så uden mere snak vil jeg gå til det egentlige, kirkeåret, som det tager sig ud 2005, set fra Svendborg.
Den russiske kirke har højtider til flere år.
Der er mængder af hellige kvinder, mænd, begivenheder og billeder, hver med sin dag,
en del af dem med flere, og det er umuligt at gå ind på alle.
Jeg nøjes altså med de vigtigste, som kirken ser dem, de som altid fejres i alle kirker.
Jeg sludrer lidt under vejs, og for hver fest kommer et tilhørende helligt billede.
Øverst sætter kirken "dvunadesjat", de tolv, store højtider.
Fire skifter dag efter månens faser, otte ligger fast, men jeg mærker dem alle med (12).
Lidt lavere står fem (almindeligt) store fester, som jeg mærker med (5).
1. søndag efter første fuldmåne efter 20 marts.
Denne fest,
"Svetloje Voskresenie Hristogo",
dvs "Kristus lyse opstandelse",
er uden sammenligning kirkeårets højdepunkt,
og jeg har skrevet om den i en anden sammenhæng her.
I forbindelse dermed står den række højtider, der har det samlede navn Pasha, påske.
"Vhod Gospoden v Ijerusalim",
dvs "Herrens indtog i Jerusalem". (12)
Dagen kaldet i folkemunde "verbnoje voskresenje", dvs "pilesøndag".
Rusland har så lidt som Danmark palmer,
og derfor kaldes dagen efter de nyudsprungne pilekviste, der bruges i stedet.
Hele ugen hedder
"strastnaja sedmitsa", hvor sedmitsa er "syv dage"
og strastnaja kan oversættes med såvel "lidelse" som "lidenskab".
Skærtorsdag hedder
"Velikij Tjetverg",
dvs, den "Store Torsdag".
Ved gudstjenesten den dag står menigheden med hver sit tændte lys.
Langfredag hedder
"Velikaja Pjatnitsa",
dvs den "Store Fredag".
Højdepunktet ved den dags aftengudstjeneste er udbæringen fra alterrummet,
af afbildninger af nedtagelsen fra korset, de såkaldte "plashjanitsy", dvs "lærreder, klæder".
Påskelørdag hedder
"Velikaja Subbota",
dvs den "Store Lørdag".
Denne dag bringer de troende deres "påskemad", kulitj, pasha eller æg
til kirken for at få den viet med helligt vand.
Ugen efter påskesøndag hedder
"Svetlaja sedmitsa",
dvs "de Lyse syv dage".
Hver gudstjeneste afsluttes med "krestnyj hod". dvs "korsgang",
og kongeporten i ikonvæggen står hele tiden åben.
"Vosnesenje Gospodne",
dvs "Herrens Himmelfart".(12)
Denne højtid bygger på Apostlenes Gerninger 1, 9.
"Svjatoj Troitsy Pjatidesjatnitsa",
dvs "den hellige Treenigheds dag, halvtredsdagesdagen". (12)
Undrer nogen sig over, at 7 uger kan blive til 50 dage, behøver de ingen undere til forklaring.
I skal bare, som dengang, tælle med romertal, uden nul.
Højtiden bygger på Apostlenes Gerninger 2,1-4,
og denne dag pyntes kirken med blomster og birkekviste.
"Rozhdestvo Gospoda i Spasa nashego Iisusa Hrista",
dvs "Vor Herre og Frelser Jesus Kristus fødsel", dvs jul. (12)
Højtiden bygger på Lukas 2, 6-20.
"Obrezanije Gospodne",
dvs "Herrens omskæring". (5)
Denne skik blev hurtigt,
da den fremvoksende kirke havde brug for at skille sig ud fra jødedommen, erstattet af barnedåben.
Jeg har ikke kunnet finde en ikon med det motiv,
så jeg har indsat "Vasilij Velikij", Basilios den Store i stedet.
Han fejres nemlig også den dag og fortjener nok at blive nævnt.
Han levede i 300-tallet og er grundlæggeren af det organiserede munkevæsen.
Desuden har han lagt navn til en af den russiske kirkes to "Guddommelige liturgier".
"Svjatoje Bogojavlenije. Kreshjenije Gospoda Boga i Spasa nashego Iisusa Hrista",
dvs "Den hellige tilsynekomst som Gud. Vor Herre Gud og Frelser Jesus Kristus dåb". (12)
Denne dag er ganske finurlig:
I oldkirken var Jesus fødselsdag endnu ikke opfundet,
og "hans historie" startede med "Svjatoje Bogojavlenije",
den "hellige tilsynekomst som Gud"
i form af Jesus dåb i Jordan som 30-årig ved Johannes døber.
Det er altså, som I kan se på billedet, ingen barnedåb.
Til denne højtid er knyttet "den store helliggørelse af vandet".
Den katolske kirke har brudt med al tradition og fejrer i denne højtids sted "Hellige tre konger".
"Sretenije Gospoda nashego Iisusa Hrista",
dvs "Vor Herre Jesus Kristus møde". (12)
"Sretenije" er kirkeslavisk for "møde".
Denne højtid bygger på Lukas, 2, 22-40, og blev indført i den ortodokse kirke i 544.
"Blagoveshjenije Presvjatoj Bogoroditsy",
dvs "Den Allerhelligste Gudsmoders Bebudelse". (12)
Denne højtid bygger på Lukas, 1, 24-56.
"Rozhdestvo tjestnogo slavnogo Proroka, Predtjeti i Krestitelja Gospodnja Ioanna",
dvs "den ærlige og hæderværdige profet, Herrens forprædiker og døber, Johannes fødsel". (5)
Højtiden bygger på Lukas, 1, 11-17.
Det er skæbnens smil, at denne fest,
som man i sin tid for at slå religiøse medbejlere af marken anbragte oven i sommersolhverv,
nu i den russiske kirke langsomt mister denne forbindelse.
Det er samme historie som den med Jesus fødselsdag og vintersolhverv.
"Slavnyh i vsehvalnyh pervoverhovnyh apostolov Petra i Pavla",
dvs " de hæderværdige, yderst rosværdige førsteoverapostle Peter og Paulus". (5)
Ifølge sagnet blev de to offer for kristenforfølgelse i byen Rom på samme dag.
"Preobrazhenije Gospoda Boga i Spasa nashego Iisusa Hrista",
dvs " "Vor Herre Gud og Frelser Jesus Kristus forklarelse". (12)
Højtiden bygger på Mathæus, 17, 1-9.
I folkemunde hedder dagen "Vtoroj Spas", dvs "Anden Frelser",
eller "Jablotjnyj Spas", dvs "Æblefrelser".
Denne dag bringer man nemlig æbler og frugt i det hele taget til kirken for at få dem viet.
"Uspenije Presvjatoj Vladytjitsy nashej Bogoroditsy i Prisnodevy Marii",
dvs "Vor allerhelligste Herskerinde, Gudsmoder og den evige jomfru Marias hensovning". (12)
Prisno er kirkeslavisk og "evigjomfru Maria" kendes altså også i den ortodokse kirke,
men Gudsmoder er meget mere brugt.
Højtiden bygger på en kirkelig legende fra 100-tallet.
"useknovenovenije glavy Proroka, Predtjeti i Krestitelja Gospodnja Ioanna",
dvs "Afhugningen af profeten, Herrens forprædiker og døber Johannes hoved". (5)
Højtiden bygger på Mathæus, 14, 1-12 og Markus 6, 14-29.
"Rozhdestvo Presvjatoj Vladytjitsy nashej Bogoroditsy i Prisnodevy Marii",
dvs "Vor allerhelligste Herskerinde, Gudsmoder og den evige jomfru Marias fødsel". (12)
Højtiden bygger på Lukas 1, 10-24.
"Vozdvizhenije Tjestnogo i Zhivotvorjashjego Kresta Gospodnja",
dvs "Ophævelsen af Herrens Ærlige og Livsskabende Kors". (12)
På billedet kan I se "ophævelsen", så alle troende kan se, det er ganske vist.
Bag højtiden ligger en myte,
hvorefter Kejser Konstantins moder Helene i 326
efter at have vendt Jerusalem på den anden ende,
ødelagt mængder af hellige, men konkurrerende, ikke-kristne steder,
fandt Jesus kors og nagler.
"Pokrov Presvjatoj Vladytjitsy nashej Bogoroditsy i Prisnodevy Marii",
dvs "Vor allerhelligste Herskerinde, Gudsmoder og den evige jomfru Marias beskyttelse". (5)
Denne højtid er den yngste af de her nævnte.
Den går tilbage til Konstantinopel i 900 tallet, hvor, ifølge myten,
Gudsmoder en gang lod sin hoveddug, pokrov, svæve over de troende,
som tegn på hendes beskyttelse, pokrov, af den da belejrede by.
Denne myte slog an i Rusland,
og Andrej Bogoljubskij fik indført kirkehøjtiden i 1164,
og byggede den første af mange, mange kirker med navn "Pokrovskij".
I kender den godt, det er den ved Nerl.
"Vvedenije vo hram Presvjatoj Vladytjitsy nashej Bogoroditsy i Prisnodevy Marii",
dvs "Vor allerhelligste Herskerinde, Gudsmoder og den evige jomfru Marias indførelse i helligdommen". (12)
Også denne højtid bygger på en kirkelig legende. Den ældste omtale går tilbage til 300-tallet.
En troende, der følger forskrifterne, "govenije", faster mere end en tredjedel af året.
Fasten kan være "streng", dvs man ikke må røre kød, mælk, æg og fisk,
eller den kan være "ikke streng", hvor man må spise fisk.
Fasten kan vare en dag, onsdag og fredag er faste fastedage, i tilknytning til en mindre højtid,
men fasteåret har adskillige mindre flerdagesfaster og fire store:
1: "Rozhdestvenskij post", julefasten fra 28. november til 6. januar,
der går lige over i en ny faste af en uges varighed.
2: "Velikij post", påskefasten, fra 14. marts til 30. april,
der også går lige over i en ny faste af en uges varighed.
3: "Petrov post", Petersfasten, fra 27. juni til 11 juli.
4: "Uspenskij post", Mariæ Himmelfartsfastem, fra 14. august til 27 august.
Efter en sådan lang faste er det første rigtige måltid beskedent,
man siger, man "razgovljajutsja", kommer ud af fasten.