VALDAJ
Der findes folk, der tror på danske medier, tror, at når censur er forbudt, er alt, som det skal være, at der ikke findes andet at sige. Men ved censurens bortfald fik alle danske medier en lovpligtig redaktør. Forbud mod et, der afløses af krav om noget andet, burde få folk til at bruge eget hoved, men kun de færreste har tænkt over, i hvor høj grad behændig redigering er bedre end hovedløs censur. Den danske nyhedsstrøm om Rusland for eksempel, der, Gud bevares, ikke er under censur, men bare redigeret ned til en lillebitte bæk, og hvor de dråber, der siver igennem redigeringens tætte si, ikke er drikkelige, eller for at tale klart sprog, ikke værd at fæstne sig ved. Som bevis kan tages denne lille sag, danskere ikke findes modne nok til at vide noget om. Der findes en international sammenslutning af politiske eksperter på russiske forhold, der hedder Valdaj, opkaldt efter det naturskønne område, hvor Volga udspringer. Her har et af de russiske medlemmer en datja, og her mødes de hvert år i høst for at snakke sammen. Der sluttes, som I kan se, af med en konference i Moskva og det er blevet skik at Putin indbyder dem alle til en samtale. Inget dansk medie har nogensinde bragt noget om dette, der går uden om de engelsksprogede nyhedsbyroer, man øser af, så her har i et dansk gennembrud af nyhedsblokaden. Af de mange russiske kilder, har jeg valgt lenta.ru, der indgår i Rambler Group, Ruslands største mediakoncern. Den er hverken politisk knyttet til regeringen eller frådende imod, som de medier, der citeres mest herhjemme, den har lagt sig på en linje, der til forveksling ligner de danske mediakoncerners. Jeg kan ikke dy mig for at henlede opmærksomheden på forfatterens påvisning af, at selv disse eksperter ligger under for udlandets ensidige uvidenhed. Lenta.ru 06.09.05
I går mandag havde præsidenten for RF, Vladimir Putin i Kreml et møde en gruppe udenlandske politologer og analytikere. Den internationale klub Valdaj holder hvert år et møde i Moskva, organiseret af RIA Novosti og Rådet for udenlands- og sikkerhedspolitik. Ifølge den officielle meddelelse om mødet på præsidentens side, "fortalte" Putin under en lang samtale med sine gæster "om sit syn på de grundlæggende processer i Rusland som i udlandet og svarede på mangfoldige spørgsmål". Bevares, dette er virkelig beskrivelse for mødet mellem præsidenten og politologerne. Man kunne måske mene, at eksperter, der netop har specialiseret sig i Rusland, ville kunne stille præsidenten nogle ny og uventede spørgsmål, men dette skete ikke, skal man dømme ud fra, hvad en række udenlandske medier beretter, nøjedes mødets deltagere med en række gammelkendte spørgsmål, på hvilke de fik de forventede svar. Situationen i Rusland Hvad angår Rusland, var de udenlandske eksperter mest optaget af tre spørgsmål: Vil Putin stille op til præsidentvalget 2008? Hvad foregår der i Tjetjenien? Hvad sker der med Ruslands politiske system? På alle tre spørgsmål gav Putin tydelige og klare svar. Putin sagde igen, det er umuligt at sige for hvilken gang, at han ikke ville deltage i præsidentvalgkampen og at ikke agtede at ændre forfatningen af den grund. Han understregede, at han efter ville forblive i Rusland efter afgangen som præsident og udtrykte håbet om, at landet ville kunne bruge hans erfaring og viden. Putin sagde ligeud, at Rusland øvede – og ville fortsætte med at øve politisk indflydelse på den politiske situation i Tjetjenien. Han henviste til, at der intet forunderligt var i dette, eftersom talen gik om Russisk område. Men denne indflydelse blev, som han sagde, udøvet på en sådan måde, at den ikke hindrede det tjetjenske folk i at give sin mening til kende. Mens han talte om Tjetjenien, opfordrede Putin det internationale samfund til at give afkald på "dobbeltstandarder" i kampen mod den internationale terrorisme. Han erindrede om, at den amerikanske fjernsynssender ABC havde sendt et interview med Shamil Basajev, en af de tjetjenske terroristers ledere, Putin understregede, at selv om Basajev er på den internationale terroristliste, stiller vestlige nyhedsagenturer alligevel beredvilligt en tribune til rådighed for hans optræden. Selvfølgelig kunne en drøftelse af situationen ikke finde sted uden spørgsmål om firmaet Jukos og dets grundlægger. I sit svar understregede Putin, at statens handlinger ikke var et forsøg på at underlægge sig erhvervslivet eller at fjerne en indflydelsesrig politisk modstander. Hvad angik de andre oligarkers skæbne, erklærede Putin: "Det er ikke min opgave at bringe dem under kontrol, min opgave er, at få dem til at følge lovgivningen". SNG og flerfarvede revolutioner Putin kom i gennemgang af den udenrigspolitiske situation temmelig udførligt ind på "farvede revolutioner", idet han erklærede, at Rusland under ingen omstændigheder så det som sin opgave at skabet et "postsovjetisk imperium", og heller ikke vil gå imod politiske og sociale ændringer i de tidligere sovjetrepublikker, forudsat de foregår lovligt og ifølge forfatningen. Samtidig påpegede han, at ændringerne, der ofte var sat i scene af de vestlige lande, kunne medføre kaos eller til skabelse af "bananrepublikker", hvor den sejrer, der råber højest. I særdeleshed mindede Putin om de problemer, der var opstået i Ukraine, hvor udenrigsminister Aleksandr Zintjenko havde taget sin afsked under påstand om "faren for korruption" i landets ledelse, der bringer den "orange revolutions" landvindinger i fare. Men Putin understregede,
at begivenhederne i Ukraine
ikke havde
ført til afkøling i Ruslands forhold til EU og
USA. "Jeg er ikke af den opfattelse, at nogle vestlige lande, EU eller
USA, modarbejder Rusland", idet han dog påpegede, at nogle af
de ukrainske, ikke statslige institutioner, der var umiddelbart
delagtige i den "orange revolution", blev finansieret af udenlandske
regeringer. I samtalen med sine gæster kom Putin også ind udenrigspolitiske spørgsmål, herunder Ruslands forhold til sine naboer. Han fremhævede, at man havde løst de territorielle spørgsmål med Kina og at forholdet mellem Rusland og Kina var blevet alment forbedret. Et eksempel derpå var de store fælles militærøvelser. Putin kom også temmelig sarkastisk ind på Japans territorielle krav og erklærede, at Sovjetunionen havde været rede til at løse problemet om Kurilerne allerede i 1956. De igangværende grænseforhandlinger med Estland og Letland bedømte Putin skeptisk. Han mindede om, at han havde været rede til underskrive grænsetraktaten med Estland, eftersom han mente, det var tid "at glemme de forgangne uoverensstemmelser", men denne proces var blevet torpederet af det estiske parlament, der havde forsøgt at få aftalen fra 1920 indføjet i aftalen. Som man kan se, sagde præsidenten intet nyt til de udenlandske gæster, men det er næppe hans skyld. Sagen er den, at klubben Valdaj netop er lavet for at bringe Ruslands mening til internationalt kundskab og i meget orienterer sig mod dette internationale fællesskabs viden om Rusland og om, hvad der for tiden foregår i landet og regionen. Denne viden kan ofte sammenfattes i en samling nøgleord: "Valget 2008", "Tjetjenien", "Jukos", "autoritære bestræbelser" og "orange revolution". Mihail Tkatjenko |