PUSHKIN og ONEGIN
om tekst og billede
men Pushkin var, omend særdeles smigret, ikke udelt tilfreds.
Det skyldtes en tegning, der ledsagede teksten.
Det kan synes vor tid ganske mærkværdigt, men der skulle ikke meget til, før ting fik politisk betydning i datidens Rusland,
og Pushkin vidste det så godt som nogen.
I november 1824 skrev han til sin broder fra sit eksil i Mihajlovskoje:
Pushkin forklarer selv, at der er fire nøglepunkter i billedet, som det skal se ud:
2 должен быть опершися на гранит
3 лодка
4 крепость, Петропавловская
2 han skal læne sig op af granitten
3 båden
4 Petropavlovskfæstningen
hvor jeg skærer de to sidste verslinjer væk fra strofe XLVIII:
И опершися на гранит,
Стоял задумчиво Евгений,
Как описал себя пиит.
Все было тихо; лишь ночные
Перекликались часовые,
Да дрожек отдаленный стук
С Мильонной раздавался вдруг;
Лишь лодка, веслами махая,
Плыла по дремлющей реке:
И нас пленяли вдалеке
Рожок и песня удалая...
Og støttende sig til granitten,
Stod Jevgenij eftertænksomt,
Som poeten beskrev sig selv.
Alt var stille, kun skildvagterne
Råbte til hinanden i natten,
Og droschers fjerne rumlen
lød pludselig fra Millionnaja.
Kun en båd, fægtende med årerne,
Sejlede på den sovende flod:
Og fangede os på lang afstand
Med et horn og en kæk sang...
Men i strofen ellers beskrives fortællerens møde med Onegin en nattestund ved Nevas granitbeklædte bred.
På floden er en rigmand, som det da var skik, på vej i sin båd og lader rorskarlene synge og spille horn til.
Der kan høre en karet på vej igennem Millionnaja, den mondæne gade med de liberale meninger,
og fra den anden side floden høres vagtposterne på Petro-Pavlovskaja, fæstningen,
der var rigets vigtigste politiske fængsel og symbol på selvherskerstyret.
Modsætningen Millionnaja - Petro-Pavlovskaja,
og de to pæne herrers frygtløse seen selvherskerstyret i øjnene
var Pushkins ret uskyldige måde at give sig politisk til kende på,
men det var nok til at kunstneren Gejtman veg udenom.
Nedenunder ser I hans udgave af det, der sådan lå Pushkin på sinde:
Den tegning fik Pushkin til at fare i flint, selv om det for en overfladisk iagttager er det selv samme, vi ser.
Men udgiverne ville ikke have ørerne i maskinen og sikrede sig, at ingen fusentast kunne se tegningen politisk.
Lad os se lidt nærmere på, hvordan de klarede det.
For det første sikrede man sig med livrem til selerne ved at anbringe båden mellem de to herre og fæstningen
og tage strofens to mest uskyldige vers som undertekst:
Плыла по дремлющей реке:
Sejlede på den sovende flod:
dvs "Sommerhaven", byens berømte park.
Sidst, men for Pushkin først, vendte tegneren de to herrer om mod beskueren, væk fra fæstningen.
Pushkin var afmægtig, og måtte gøre gode miner til slet spil.
Dog i det skjulte tog han det tungt.
Der er bevaret adskillige afskrifter af et epigram, han skrev i den anledning:
Опершись жопой о гранит,
Сам Александр Сергеич Пушкин
С мосье Онегиным стоит.
Не удостоивая взглядом
Твердыню власти роковой,
Он к крепости стал гордо задом:
Не плюй в колодец, милый мой.
Støttende sig med røven mod granitten,
Står selveste Aleksandr Sergeitj Pushkin
Sammen med hr. Onegin.
Uden med et blik at værdige
Den skæbnesvangre magts faste punkt.
Har han stolt stillet sig med bagdelen mod fæstningen:
Spyt ikke i brønden, min kære.
Не плюй в колодец - пригодится воды напиться, dvs Spyt ikke i brønden, du kunne få brug for at drikke vandet.
Selvironien er bedårende,
men som I kan se i anden verslinje, var det ikke kun politiske hensyn, der i mange år forhindrede, at epigrammet blev trykt.