KALASHNIKOV:
Hvordan hjulet gav navn til bollebageren
 

Jeg stødte på et såkaldt ideomatisk udtryk, en fast sproglig vending, og mine tanker gik på langfart. Hænger I på, kommer I med vidt omkring, men vi starter med den skyldige, nok så uskyldige vending:

тёртый калач

Ikke at jeg ikke kendte udtrykket, der angiver en, der kan mere end sit fadervor. Jeg vidste også, at der fra dette udtryk gik lige linjer til efternavnet Калашников og det såre brugbare ord колеsо, og pludselig fik jeg den tovlige tanke at flette det hele sammen i en bindegal sproghistorie, som kommer nu:

Lad os først gøre de faste vendinger færdige, for der er to til med ordet "kalatj":

Калачом не заманишь

Ikke til at lokke med "kalatj", siger man om en, der ikke gerne vil hoppe. Det udtryk er også ret almindeligt, men det tredje har jeg aldrig selv hørt:

На калачи досталось

Siger man, hvis nogen fik en skideballe eller værre endnu, en røvfuld.
Hvad er dog det for en eller et "kalatj"?

Mærkeligt nok kan vi nærme os løsningen ved at tage den med ro på to måder:

Спать, свернувшись калачом
og
Сидеть, ноги калачом

At ligge eller sidde som "kalatj"?!

Ladno, som russerne siger, når vi underdanigt siger "oukæj", kalatj kan mødes den dag i dag i betydningen franskbrød, men det gør jo ikke gåden nemmere at løse. Vi går altså tilbage i tiden og finder i det gamle Rusland betydningen, "fin hvedebolle i kringleform".

Så går det op og det bør I også gøre, så I kan se den krumme ryg, de bøjede ben i udtrykkene lige ovenover. Det giver god mening, og det skulle heller ikke være svært at se den grumme hån og standhaftigheden i de to næste udtryk tilbage opefter.

Men "tjortyj kalatj" er ikke nem, for hvad i alverden er en gneden bolle?
Her hjælper det at vide at "teret" kan have bibetydningen "ælte" og at disse boller krævede en særlig omhyggelig æltning.

"Nåh, sådan!" Udbryder I lettet. "Men det var da ikke nogen særlig historie af nogen art?!"

"Det kommer! Det kommer!" Svarer jeg. "Vi er stadig langt fra bageren og der var jo også det der hjul fra overskriften."

Nemlig, for vi har nok nu en kringleformet bolle, men hvorfor hedder den "kalatj"?

Det finder vi ud af ved lidt russisk dialektforskning. Der findes i dannet russisk et begreb, vi kalder "reducering", og kender I det ikke, er det på tide at læse lydlære. Russerne kalder det i daglig tale for "akanje", at tale med "a". Jo mere syd- og vestpå, jo mere udbredt er det, nord- og østrussisk kender det ikke. Moskva, der danner skole her, har mådeholden "akanje".

Så vidt, så godt, men russisk retskrivning er jo sproghistorisk bestemt, ikke noget "skriv, som du taler" pjat der. Så hjælper vor akanje jo ikke meget på vor kalatj, eller dog?!

Jo, der findes en del eksempler på at "a" er trængt ind i retskrivningen for et oprindeligt "o" i ord, der havde mistet jordforbindelsen. Når et begrebs oprindelse begynder at fortabe sig i tåger, kan folkefornuften tage over og "forbedre".

Det mest kendte ord med "akanje" er det ret livsnødvendige ord:

завтрак

Et "ubevæbnet øje", som russerne siger det, ser ikke let de oprindelige ord:

за og утро

Men folkefornuft kan som sagt føre helt på vildspor:

паром

Sådan skrives det russiske ord for en færge. Denne skrivemåde blev "opfundet", da skibe begyndte at blive drevet frem af damp, dvs "par". Indtil da hed ordet:

пором

Det er spændende, for det er et ældgammelt slavisk, formodentlig tjekkisk, lån i germansk:

pram

For der gælder den gode regel, at russisk har "oro" og "olo", hvor de vest- og sydslaviske sprog har "ra" og "la".

Vi prøver derfor nu en bolle med "o" og får "kolatj", men det er stadig svært, for vor russiske ordbog kender kun

кол


Som betyder pæl, nærmest det modsatte af kringlekrum?! Vi triller derfor hjulet frem.

колесо med flertel колёса

Vi beslutter at ville have rede rede på de sidste to stavelser og påkalder i vor nød himlens hjælp.

небо med flertal небеса

Ser man det?! Flertalsendelsen fra den ældgamle s-stamme er trængt ind i - og har udvidet hjulets oprindelige rod i ental:

коло

Sådan så altså et russisk hjul oprindeligt ud. Så bliver kolatj endelig til en rund bolle og vi er næsten fremme ved vor ven Kalashnikov, som vi når over lyd- og orddannelseslæren.

I russisk som i alle sprog har der i årtusinder været kæmpet en daglig kamp mellem gammel og ny udtale, og et af de nuværende slag står om udtalen af :

"чн"

I lydlæren angiver jeg udtalen som "sh", hvilket har været gængs de sidste adskillige hundrede år. Overskriften turde være et bevis herfor. Men den skrifttro udtale har haft fortalere de sidste godt hundrede år og det er altså en af de små ting, man kan more sig med at lægge mærke til i det russiske. Hvad siger hun?! Hvad siger han?!

Калачнников eller Калашников?

Begge stavemåder og udtaler er at finde, men den sidste er hyppigst. Prøv selv at lytte og at se!

Der er nemlig mange af den slags efternavne i russisk, hvor endelsen:

"ик"

Fra gammel tid har været brugt til at lave personer, der har et eller andet med ordets rod at gøre og vor tids Kalashnikov, med de to "fejl" i retskrivningen, har altså haft en forfader, der bagte hvedeboller. Nedenunder finder I seks mere med den oprindelige forbindelse "tjn":

Ключников og Клюшников fra ключ
Молочников og Молошников fra молоко
Пушечников og Пушешников fra пушка
Рукавичников og Рукавишников fra рукавица
Свечников og Свешников fra свеча
Шапочников og Шапошников fra шапка

Skrivemåden til venstre ville jeg udtale som den til højre, men her er det vist på tide at stoppe.
 

Tilbage til Ebbe

Spindel