VÆRTSHUSE
Fra en amerikansk tavern til en russisk kabatjok
En af sangene blev fra første færd en ørehænger, som studerende skrålede ved hver lyststig lejlighed,
og snart var den med, hvor alle slags drukkenbolte slog tiden ihjel.
Sangen er i sin oprindelse efter al sandsynlighed en gammel engelsk tåreperser,
men Hill gav såvel tekst som melodi en gang prærielak, og i dag kendes kun hans udgave og det den vide jord over.
Kender I den ikke, kan I klikke en midiudgave frem her og mimre med på noderne nedenunder.
There is a tavern in the town, in the town,
And there my true love sits him down, sits him down,
And drinks strong wine as happy as can be,
And never, never thinks of me.
Fare thee well for I must leave thee,
Do not let the parting grieve thee,
For there comes a time when best of friends must part, must part.
Adieu, adieu, kind friends, adieu, yes adieu,
I can no longer stay with you, stay with you,
I'll hang my harp on a weeping willow tree,
And may the world go well with thee.
He left me for a damsel dark, damsel dark,
Each Friday night they used to spark, used to spark,
And now my love who once was true to me
Takes this dark damsel on his knee.
Fare thee well for I must leave thee,
Do not let the parting grieve thee,
For there comes a time when best of friends must part, must part.
Adieu, adieu, kind friends, adieu, yes adieu,
I can no longer stay with you, stay with you,
I'll hang my harp on a weeping willow tree,
And may the world go well with thee.
And now I see him nevermore, nevermore;
He never knocks upon my door, on my door;
Oh, woe is me; he pinned a little note,
And these were all the words he wrote:
Fare thee well for I must leave thee,
Do not let the parting grieve thee,
For there comes a time when best of friends must part, must part.
Adieu, adieu, kind friends, adieu, yes adieu,
I can no longer stay with you, stay with you,
I'll hang my harp on a weeping willow tree,
And may the world go well with thee.
Oh, dig my grave both wide and deep, wide and deep;
Put tombstones at my head and feet, head and feet
And on my breast you may carve a turtle dove,
To signify I died of love.
Fare thee well for I must leave thee,
Do not let the parting grieve thee,
For there comes a time when best of friends must part, must part.
Adieu, adieu, kind friends, adieu, yes adieu,
I can no longer stay with you, stay with you,
I'll hang my harp on a weeping willow tree,
And may the world go well with thee.
At prærieengelske sange ikke har hjemme i en dansk-russisk himmel, og jeg er enig,
men dels bør principper ikke udarte til fordomme, dels beder jeg jer nu indenfor i en ubestridelig russisk bæverdingel.
Jeg giver lidt senere en ny omgang snak, og medens I venter,
kan I klikke den mest russiske af russiske musikker frem og høre nedenstående tekst blive taget mandigt ved vingebenet.
Klik her.
Нашел я чудный кабачок, кабачок,
Вино там стоит пятачок, пятачок,
С бутылкой там сижу я на окне,
Не плачь, милашка, обо мне!
Так будь здорова, дорогая,
Я надолго уезжаю
И когда вернусь, не знаю, a пока - прощай!
Прощай и друга не забудь, не забудь,
Твой друг уходит в дальний путь, в дальний путь,
К тебе я постараюсь завернуть
Как-нибудь, как-нибудь, как-нибудь!
Ах нет, я знаю, дорогой, дорогой,
Что мне изменишь ты с другой, да с другой,
И ты напрасно врешь, что ты придешь,
И зря так весело поешь!
Так будь здорова, дорогая,
Я надолго уезжаю
И когда вернусь, не знаю, a пока - прощай!
Прощай и друга не забудь, не забудь,
Твой друг уходит в дальний путь, в дальний путь,
К тебе я постараюсь завернуть
Как-нибудь, как-нибудь, как-нибудь!
Когда солдаты пьют вино, пьют вино,
Подружки ждут их все равно, все равно,
Тебе, конечно, скучно - ну и пусть -
Быть может, я еще вернусь!
Так будь здорова, дорогая,
Я надолго уезжаю
И когда вернусь, не знаю, a пока - прощай!
Прощай и друга не забудь, не забудь,
Твой друг уходит в дальний путь, в дальний путь,
К тебе я постараюсь завернуть
Как-нибудь, как-нибудь, как-нибудь!
Вернись попробуй, дорогой, дорогой,
Тебя я встречу кочергой, кочергой,
Таких пинков тебе я надаю -
Забудешь песенку свою!
Так будь здорова, дорогая,
Я надолго уезжаю
И когда вернусь, не знаю, a пока - прощай!
Прощай и друга не забудь, не забудь,
Твой друг уходит в дальний путь, в дальний путь,
К тебе я постараюсь завернуть
Как-нибудь, как-нибудь, как-нибудь!
1945
Jeg fandt et vidunderligt værtshus, værtshus,
Der koster vinen bare fem kopek, kopek,
Der sidder jeg ved vinduet med flasken,
Græd ikke, snuttebasse, over mig!
Så hav det godt min kære, kære,
Jeg rejser bort i lang tid
Og jeg ved ikke, hvornår jeg kommer tilbage, så farvel for nu!
Farvel og glem ikke vennen, glem ikke,
Din ven drager langt bort, langt bort,
Jeg vil forsøge at komme tilbage til dig
Engang, engang, engang!
Du kan tro nej, jeg ved min kære, kære,
At du bedrager mig med en anden, ja med en anden,
Og du spilder dine løgnehistorier om at komme tilbage,
Og du spilder din muntre sang!
Så hav det godt min kære, kære,
Jeg rejser bort i lang tid
Og jeg ved ikke, hvornår jeg kommer tilbage, så farvel for nu!
Farvel og glem ikke vennen, glem ikke,
Din ven drager langt bort, langt bort,
Jeg vil forsøge at komme tilbage til dig
Engang, engang, engang!
Når soldater drikker vin, drikker vin,
Venter veninderne alligevel, alligevel,
Du keder dig selvfølgelig, men det er der ikke noget at gøre ved,
Måske kommer jeg stadig tilbage!
Så hav det godt min kære, kære,
Jeg rejser bort i lang tid
Og jeg ved ikke, hvornår jeg kommer tilbage, så farvel for nu!
Farvel og glem ikke vennen, glem ikke,
Din ven drager langt bort, langt bort,
Jeg vil forsøge at komme tilbage til dig
Engang, engang, engang!
Du kan bare prøve på at komme tilbage, min kære, kære,
Jeg tager imod dig med ilddrageren, ilddrageren,
Du skal få en gang spark,
Så du glemmer din sang!
Så hav det godt min kære, kære,
Jeg rejser bort i lang tid
Og jeg ved ikke, hvornår jeg kommer tilbage, så farvel for nu!
Farvel og glem ikke vennen, glem ikke,
Din ven drager langt bort, langt bort,
Jeg vil forsøge at komme tilbage til dig
Engang, engang, engang!
1945
og man kan blive helt buddist ved at se beviset for sjælevandring i form af den Russiske hær og dens nygamle kor,
der, trods alle sjælevandringer, stadig bærer Aleksandrovs navn.
Men hvorfor synger så mandige karle i stedet for fædrelandskærlige heltehymner udenlandske drikkeviser?
Jo, læg mærke til årstallet 1945, der forklarer meget. Vi er i krigens tusmørke, hvor man i Rusland troede freden stod for døren.
Endnu levede man i mindet om Roosevelt og var ikke vågnet af dagdrømmene til Trumans hårdtslående koldkrigsverden.
Og hurrapatriotiske Aleksandrov fik ordre til ved lejlighed at tage demokratisk maske på og skråle som de ulve, man var iblandt.
Al dette er politik og ikke fem flade ører værd, nu kommer kulturhistorien.
Der er intet forfatternavn til den russiske udgave af teksten, og godt det samme.
Hills udgave har en indtagende ironiske afstand til tragikken, den russiske er bare en plat, meningsløs samtale mellem mand og kone,
og viser ved vinflasken, at sådan er de nu engang, hvor man ikke drikker vodka, som et rigtigt menneske.
Alligevel kom den russiske udgave i folkemunde med det samme, og der er kun en forklaring mulig:
Hvad eget, kommunismen havde at byde på, var så meget mere slemt.