Kirkens billeder
Den tredje af syv sider om den russiske kirke
Ikke et helgenbillede, for ikoner har mange flere, nogle af dem meget vigtigere, emner.
De males ikke af kunstnere, selv om maleren kan være utrolig dygtig,
men af folk, de bedste fra kirken selv,
der ser en ære i at være et led i en kæde, der strækker sig halvandet tusinde år bagud.
Det betyder, man
maler på udvalgte og behandlede træplader,
maler en snæver kreds af motiver,
maler uden finurligheder som perspektiv eller impressionistisk klatmaling,
maler med naturfarver rørt op i æggeblomme,
maler uden at blande farverne, der alle har symbolsk betydning.
Lad os se på det først og lad ikonerne, med undtagelse af den sidste, være nye.
Farvesymbolikken
Den gyldne farve er Guds lys, her på Spas Nerukotvornyj,dvs Frelseren ikke gjort af menneskehånd.
Purpur var kejserens farve og bruges i ikoner,
der afbilder Bogomater, dvs Gudsmoder
Rødt er dobbelttydigt.
Rødt er liv og lidenskab, men også blod og lidelse,
her liv på en Spas v silah, dvs Frelseren i hærskarer
og død på en ikon med den myrdede kejserfamilie.
Hvidt er Guds rige, renhed, det hellige,
her på en udgave af Voskresenije, dvs Opstandelsen
(mørke)Blåt er himlen og evigt liv, her på en Spas.
Grønt er naturens livskraft, ungdom, håb,
her på en udgave af Gudsmoder fra Vladimir.
Brunt er jord og forgængelighed,
her på en ikon med Zenon, der rejser korset.
Sort er er ondskab og død,
her Gudsmoders hensoven på en 1400-tals ikon fra Novgorod.
Læg mærke til hvid og sort.
Der går ingen gylden mellemvej mellem dem,
ikonens verden kender intet gråt.
Ikonens motiver er mange:
Hellige begivenheder,
ærværdige mænd og kvinder,
kirkens højtider,
men først og fremmest Gudsmoder og Frelseren.
Lad os se nærmere på dem.
Spas, dvs Frelseren
Der findes seks hovedtyper Spas,men jeg undlader to, som er yderst sjældne i den russiske kirke:
1: Spas Nerukotvornyj, dvs frelseren ikke gjort af menneskehånd,
her på en ikon fra 1200 tallets Novgorod.
I hundredevis af år, op til Peter den Store og hans halvhollandske flag,
malede man dette motiv på de faner, der skulle samle russerne.
Den kristne myte om Jesus forunderlige afbildning på Edessamurens teglsten,
blev hos katolikkerne til sagnet om Veronikas svededug.
2: Spas Vsederzhitel, dvs Frelseren som althersker.
Motivet er ikke hyppigt som ikon,
men derimod som fresko eller kalkmaleri i bunden af kuplen.
3: Spas na Prestole, dvs Frelseren på tronen.
Jesus ses altid siddende i hel figur.
4: Spas v silah, dvs Frelseren i hærskarer,
er et tredje led i denne kæde, men ikonen er altid til stede i ikonvæggen
og den er betydeligt mere symbolmættet end de to første.
Det røde kvadrat er jorden,
den blå oval er den åndelige verden med engle, "de himmelske herskarer",
og endelig er ovalen anbragt i en rød rhombe, der symboliserer den usynlige verden.
I sit sammensatte indhold bygger ikonen på Johannes åbenbaring.
Ikonen er fra omkring 1500 og malet af Andrej Rubljov.
Bogoroditsa, dvs Gudsmoder
1: Oranta og panageja er græsk for "bedende" og "allerhelligst",men på russisk hedder den "znamenije", dvs "tegnet".
Bag det navn ligger myten, at det var en sådan ikon,
der i 1169 befriede Novgorod for Andrej Bogoljubskijs belejring, selv samme AB,
der fire år før havde bygget en underskøn kirke ved Nerl til minde om sin dræbte søn.
Som ikon er typen ikke hyppig,
men den findes ofte som fresko eller kalkmaleri på alterrummets østvæg.
Jesusbilledet på brystet er altid i udformningen "Spas Emmanuil", dvs "Frelseren Emanuel".
Og vi husker, at Emanuel er hebræisk for "Gud med os".
Ikonen nedemunder er fra 1200 tallet.
2: Putevoditelnitsa, dvs "vejviseren".
Gudsmoder vil altid med højre hånd pege på den rette vej.
3: Umilenije, dvs "ømheden" er yderst hyppig,
og vi erindrer, at de hellige billeder jo også findes i de små hjem.
4: Vsemilostivaja, dvs "alttilgivende", har Gudsmoder på tronen med barnet.
En yndet russisk underform er "derzhavnaja", dvs "herskeren".
Den ser i nedenunder.
5: Zastupnitsa, dvs "der går i forbøn".
Denne ikon findes i enhver kirke til venstre for Spas v silah.
Ikonen nedenunder er fra Moskva omkring 1500.
Lad os slutte denne lille rundvisning med Ruslands to vigtigste ikoner.
Omkring 1130 kom fra det kejserlige værksted i Konstantinopel en ikon som gave til Rusland,
hvor den fik en omtumlet skæbne, inden den under navnet
Bogoroditsa Vladimirskaja, dvs Gudsmoder fra Vladimir, havnede i Moskva.
Det er næppe muligt at overvurdere den rolle, den har haft som forbillede for de russiske ikonmalere.
Alle er enige om at Andrej Rubljovs virke omkring 1500 var højdepunktet i russisk ikonmaleri.
Nedenunder er hans hovedværk Troitsa, den gammeltestamentelige treenighed.
