Det er dagen for oktoberrevolutionen og Sergej udbringer en skål fra sofaen.

Ljuda og jeg udbringer den næste, for demokratisk valg i Ukraine. Sådan noget skal man jo sige, selv om vi jo siden hen er blevet bekræftiget i, at det er som at ønske snevejr i Sahara (og hvem fanden vil egentlig det?))

Hvad Sergej her udbringer skål for her, kan jeg ikke huske.

Mads og jeg er bænket i baren mens Henriette vimser rundt og er huslig et andet sted.

Vi har købt et fiskespil. Nu sker der spilles!

Vi er ældevilde af spænding for at komme igang.

Der bliver fisket på livet løs og jeg kan i al beskedenhed sige, at jeg vandt. Det er alle mine indestænkte agressioner over at min barndomsven Adam Wagner havde sådan et spil men ikke ville spille, fordi det tærrede på batterierne. Siden hen er Mads desværre gået hen og blevet bedre end mig. Dette billede er valgt ud af cirka 50 andre taget med Mads’ kamera på stativ med fjernudløser mens vi spillede. Vi ser sådan cirka lige dumme ud på dem alle.

Nature Morte, eller stilhed efter stormen.